Tid
Mandag d. 12. november kl. 9.15-16.30
Sted
Steno Museets planetarium,
C.F. Møllers Allé, Bygn. 1100,
Universitetsparken, 8000 Århus C
Plakat fra seminaret klik her
Seminarets program klik her
Hvordan bliver ting til? I moderniteten har vi vænnet os til, at naturlig, teknologisk
og kunstnerisk frembringelse udgør vidt forskellige procedurer. Men med postmoderne
nydannelser som computere og bioteknologi er det som om, grænserne
mellem skabelsesmåderne er blevet sværere at markere. Medfører denne tilstand
en opprioritering af organiske paradigmer eller tværtimod en gennemgribende konstruktivisme?
Eller snarere noget helt tredje? I dette seminar skal vi kaste et kulturhistorisk
blik på genesens mange udlægninger og foretage sammenligninger mellem
billedkunst, biologi, litteratur, musik, filosofi, computervidenskab og medicin. Emner,
der skal behandles, omfatter kroppens og sygdommens genese, grotesker i renæssancen,
patafysisk tilblivelse i surrealismen, kunstens genese mellem tilfældighed og program samt
genesebegrebet mellem natur og konstruktion.
Seminaret er arrangeret af forskningsnetværket ”Kunst, natur og teknologi”, Institut for
Æstetiske Fag, Aarhus Universitet, under forskningsfokusområdet Videnssamfundet